Klienthistorier
Ud af mørket
Jeg startede med dødsangst og manglende tillid til formålet med mit liv og alles liv generelt. Efter de 12 ugers forløb hos Christin, kan jeg se at jeg har fået så mange ting med mig.
1. Jeg har fået løftet mig selv åndeligt.
2. Jeg er blevet bedre til at være i nu’et og sige min tanker og meninger højt. (Være mere tro mod mig selv)
3. Fået en bedre forståelse for mig selv, og hvordan jeg opfatter verden.
4. Fået redskaber og indsigter til at løfte mig selv ud af mørket. Jeg kan mærke hvor stor en forskel det gør for mig lynhurtigt.
5. Jeg har også fået en vis form for selvdisciplin. Men samtid også blevet klar over hvor mine svagheder og begrænsninger er.
6. Min dødsangst er forsvundet og jeg ser en mening med livet.
Sådan helt generelt står jeg nu nysgerrig og sulten efter at vide mere og arbejde mere med mig selv. Jeg er ligesom blevet klar over, hvor lidt jeg er klar over.
Jeg er også blevet et mere tillidsfuldt menneske, når det kommer til livet og hvordan det skal udspille sig. Jeg føler at jeg har fået så mange ting med og det jeg skriver og sætter ord på, ikke står mål med resultaterne og følelserne i mig 🙏🏼
Af hjertet tak, Christin
Jens
En fantastisk og livsændrende rejse
Jeg har gennemført et 3 måneders intensivt Sjælscoaching forløb hos Christin Bjergbakke og kan kun anbefale andre at prøve det!
Det har været en fantastisk og livsændrende rejse, hvor jeg har åbnet mig mod den spirituelle verden og bevæget mig op i frekvens. Jeg er blevet guidet nænsomt og sikkert og har modtaget en række værktøjer, som jeg kan benytte til at fortsætte min rejse med.
Christin er god til på en humoristisk og rar måde at guide dig, når dit ego løber af med dig eller du er i tvivl om noget, så din rejse kommer til at ske i en tryg ramme. Det har været dejligt, at forløbet kunne tilpasses, der hvor jeg var og den retning, jeg gerne ville afsted i.
Jeg har lært min spirituelle side bedre at kende, jeg er kommet meget tættere på min sjæl og jeg har fundet min spirituelle retning i livet.
Mange, mange tak for din støtte.”
Preben
Tak for denne livsændrende oplevelse.
At være i et sjælscoaching forløb hos Christin giver én følelsen af at være holdt i hånden af en meget meget god ven. Hendes evne til at skabe et trygt, tillidsfuldt og åbent rum er fænomenal og jeg har under hele forløbet følt mig holdt og hjulpet igennem min indre rejse, og lag for lag har vi sammen åbnet op for hele mig.
Det har været en rejse af selvopdagelse og dyb forbindelse til mig selv og jeg har lært at forstå mine tanker og følelser bedre, hvilket gør, at jeg nu føler jeg står stærkere i livet, og at jeg har fået en større og tættere forbindelse til min sjæls essens.
Gennem målrettede øvelser, samtaler, refleksioner og Christins empowerment og intuitive indsigt er kontakten til mit selv blevet genskabt, og jeg har fået mange fine redskaber til at fylde i min værktøjskasse, som jeg er dybt taknemmelig for, og som jeg vil bruge resten af mit liv.
Under hele forløbet har Christins empati, visdom og støtte været afgørende for at jeg, viste det sig undervejs, kunne komme hel igennem en svær og udfordrende periode i mit liv.
Jeg er dybt taknemmelig for at være holdt og for den rejse, dette forløb har ført mig på og jeg vil varmt anbefale sjælscoaching hos Christin til enhver, der søger indre vækst og forbindelse til deres sjæl.
Tak for at dele din visdom, kærlighed og inspiration – tak for denne livsændrende oplevelse.
Med dyb taknemmelighed, Liza.
Når du har brug for at komme videre og står i stampe
Du ved godt inderst inde, at du har brug for en forandring i dit liv for at blive glad, men at turde tage springet volder dig alligevel alverdens kvæler og bekymringer. Lige netop på den rasteplads stod jeg for 3/4 år siden. Med hånden på hjertet må jeg vist ærlig indrømme, at jeg havde stået på den plads i mere end 10 år og set bilerne suse forbi. Mit liv gled forbi mig, uden at jeg kunne gribe det, uden jeg kunne være glad og leve i nuet.
Fedt hvis Christin lige kunne fikse det, få mig smidt op i en rød Ferrari og så fuld fart frem på motorvejen, uden trafik, bare speederen i bund så livet kunne suse ind i mine åre.
Glem det, sådan et kvikfix, får du ikke! Du får opgaver, øvelser, ”spark”, tilbagefald og alverdens kvæler vil lande på dit bord, som du skal forholde dig til. Når du prøver at ”snige” dig udenom gennemskuer Christin dig og holder dig fast. Det gør hun kløgtigt og kærligt.
Er man et naturvidenskabeligt menneske, som jeg er, bliver ens begrebsopfattelse voldsomt udfordret i sådan et forløb. For at blive klogere på sig selv er man både tilbage i tidligere liv og ude i rummet. Jeg kan kunne sige slip og giv slip. Det virker. Er du klar, vil du ”vågne op” og blive et andet menneske, fordi du bliver klogere på dig selv. Christin støtter dig hele vejen igennem den proces, men i sidste instans er det dig selv, der afgør, hvor langt du vil gå for at blive et nyt menneske.
Jeg har forladt min rasteplads efter 10 år. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det var sjovt. Det er sgu skræmmende, at skulle redefinere sit liv og sig selv, men det giver også glæde som jeg har savnet i alt for mange år i mit liv. Så tak til dig Christin for at give mig et skub ud og tilbage til livet.”
Motorbøllen Klaus
Føler mig som genfødt
Jeg kan kun anbefale et sjælscoaching forløb hos Christin. Tre måneder senere og jeg føler mig genfødt. Det er som om at livet først begynder nu, sådan rigtigt. Forløbet har været intensivt og overvældende, men det har været enormt trygt med Christin ved min side. Christin er en af de mest inspirerende mennesker jeg længe har mødt, og hendes evne til at formidle det spirituelle og skabe et trygt rum (fysisk såvel som online) har haft en enorm betydning for det outcome jeg fik af mit forløb med hende.
Jeg kan kun anbefale et sjælscoaching forløb – det er en livsinvestering du ikke vil fortryde. Det værste ved forløbet var, at det skulle slutte!
TAK for dig, Christin
Simone S
Hjem til mit center
At tage det sjælscoaching forløb hos dig Christin, har lært mig så meget. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle forvente, men jeg følte mig kaldet til det. Du har guidet, coachet og hjulpet mig nærmere hjem til mit center. Jeg har lært så meget om mig selv, og en af de større ting er nok det at blive bevidst. Bevidst om mit indre og ydre, hvad jeg mærker og føler og hvorfor. Jeg har fået tillid og bearbejdet traumer jeg ikke havde regnet med, men som har været med til en stor udvikling jeg kan bruge hver dag. På de 3 måneder tog jeg så mange babysteps at i sidste ende havde jeg taget store skridt. Du så mig og lyttede og mærkede hvor jeg var, samt tilpassede forløbet løbene. Du tjekkede op på mig og huskede mig på alt jeg gik igennem.
Du har lært mig så meget, og jeg er evig taknemlig for den rejse som vi var på sammen. Jeg var så glad måden det hele foregik på. Det var et samarbejde hvor du guidede og hjal,p men jeg skulle selv finde svarene og mærke efter. Hvilket har gjort at jeg herefter selv kan fortsætte arbejdet.
Jeg glæder mig til se dig igen. Når jeg ved tiden er til det næste store skridt, vil jeg kontakte dig igen. Tak for dig Christin.
Nini
Jeg er ny og forandret
“Vildt, hvad der er sket på tre måneder. Al den udvikling. Al den indsigt. Alle de værktøjer. Værktøjer til at mærke mig selv, til at tænke til enden af mine tanker. Værktøjer til at finde mig selv, til at finde ro. Finde tilbage og finde videre.
Meditationer til at højne energien. Healing til at finde ro. Skrive til at finde hoved og hale – finde indsigt. Mål til at sætte vejen.
Og der sker noget. Fra det praktiske til forandringerne i tankerne, opmærksomheden og selvbevidstheden. Ikke meget er ændret omkring mig. Allermest i mig. Og alting rykker sig skridt for skridt. Uden at tage styringen og presse på.
Og jeg glædes. Glædes over forandringen, over det der sker. Og jeg er taknemmelig, Taknemmelig for forandringen og troen på, at det fortsætter.
Jeg er ny og forandret … eller i virkeligheden har jeg fundet mig, som jeg er. Sammen med Christin og videre på egen hånd, men aldrig helt alene.”
Pernille
Jeg ved nu, jeg er elsket
Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser under de to regressionsterapier jeg havde hos Christin. Det var enorm overvældende at se min spirituelle familie. Den kærlighed jeg følte, og den gensynsglæde jeg oplevede kan ikke beskrives med ord. Jeg har altid følt en form for ensomhed. Lige gyldig hvor mange mennesker jeg havde omkring mig, har jeg altid haft en afsavn jeg ikke kunne forklare. Den dag jeg blev genforenet med min sjælegruppe fald alle brikkerne på plads. Lige pludselig forstå jeg hvad, eller rette sagt hvem, jeg havde savnet. Jeg var kommet hjem, og der var min vejleder, fuld af omsorg og stolthed. Min sjælegruppe var så glad for at se mig igen, de var så glade for hvor godt jeg klarede den opgave jeg havde påtaget i dette liv. Jeg mærkede deres glæde og stolthed, som om de var min egen. Da sjæle kommuniker telepatisk, kunne jeg mærke deres kærlighed, så stor, så tydelig, så intens. Nu ved jeg at jeg er højt elsket, og at jeg har fri adgang til den kærlighed hver dag, hver sekund.
Jeg fik også mulighed for at se mig selv som sjæl, og opleve hvem jeg virkelig er. Det var overraskende på mange måder at opleve nogle kvaliteter, som jeg ikke havde forventet at se i mig selv. Jeg blev så rørt over at se mig selv, som denne perfekt og smukke sjæl, fuld med glæde, selvkærlighed og lys.
Nu kalder jeg på min sjælegruppe de dage hvor livet føles hård og forvirrende, og jeg beder om en gruppe kram og jeg bliver fyldt op af deres ubetinget kærlighed og glæde. De dage hvor jeg tvivler på mig selv, husker jeg hvem jeg virkelig er, og mit hjerte bliver fuld af fred og styrke.
Af hjertet tak!
Taymi
Hjerteåbnende rejse ind i mig selv
Før jeg startede sjælscoaching forløbet, vidste jeg ikke, hvad jeg ville, eller hvordan jeg stod stærkt i mig selv. Det var en mørk og overvældende periode i mit liv, hvor jeg følte, at jeg havde mistet fodfæstet og havde svært ved at finde lyset. Det var kaos i privatlivet, hvor min mormors død 2 år tidligere stadig kastede en lang skygge, på arbejdet kæmpede jeg med forventninger til mig selv og følte aldrig, jeg gjorde det godt nok. Og så sluttede mit parforhold brat og uafklaret oveni det hele.
Så jeg følte mig fortabt.
Hele mit liv har jeg været der for andre, forsøgt at gøre alle andre tilfredse og skubbet mig selv til siden – og nu var jeg bare udbrændt.
Det ville jeg ændre, men jeg vidste ikke hvordan. Jeg vidste bare, at jeg havde brug for vejledning, Healing samt brug for at forbinde mig med min spiritualitet for at kunne finde min vej her i livet.
Før jeg bookede sjælscoaching forløbet, startede jeg med at booke en fosterterapi for at komme dybere ind i mig selv. Det var denne terapi, som åbnede mine øjne for, at der var skygger i mig selv, som jeg havde brug for at arbejde mere intensivt med for at kunne komme videre i mit liv.
Jeg ønskede at komme dybere ind i mig selv og få værktøjerne til at stå stærkere i mig selv og åbne mit hjerte, som alt for længe har været lukket i et forsøg på at beskytte mig selv.
Sjælscoaching forløbet har været en rejse dybt ind i mig selv, hvor jeg er blevet bevidst om de programmeringer, der har blokeret mig. Jeg kan nu se de mønstre, som jeg har gentaget i livet, og som har holdt mig tilbage – og jeg er blevet meget mere bevidst om, hvordan jeg ændre de her mønstre, så jeg står stærkere i mig selv.
Det har været en magisk rejse, hvor jeg er blevet forbundet til mit hjerte. Fremfor at lade hjernen styre det hele og fylde mig med spørgsmål og tvivl, mærker jeg nu efter i mit hjerte: hvad føles godt/hvad føles ikke godt. Jeg har lært at mærke mig selv og mærke efter, når mine grænser er nået — og tage det alvorligt fremfor bare at skubbe det til side og forsætte. Jeg har lært at lytte til mig selv og ikke tvivle på det, jeg mærker. Jeg står nu stærkere i mig selv og skjuler ikke mit eget lys.
Det har også været hårdt at se mine skygger i øjnene, og nogle mønstre har været ekstremt svære at give slip på efter så mange år. Men jeg har følt mig tryg hele vejen med Christins kyndige vejledning og støtte.
Det har taget tid at lære stole på mig selv, det har krævet tålmodighed og vedholdenhed. Jeg har måtte lære mig selv, at healing ikke bare sker som ved et trylleslag, det tager tid. Og det er okay. Nogle ting tager længere tid at arbejde med end andre — jeg har lært at slippe kontrollen og bare være i det, favne mine følelser og lade dem bearbejde for så at give slip.
De daglige meditationer har givet mig ro i krop og sjæl og overskud til at fokuserer på min kreativitet. Jeg har fået indsigt i, hvad der har blokeret min spirituelle forbindelse og har arbejdet med at lukke op for universets healing og meddelelser. Før tvivlede jeg på, om der overhovedet var “nogen”, som lyttede og støttede mig. Men nu føler jeg universets energi omkring mig, jeg taler med mine guider og føler deres tilstedeværelse hver dag. Det har været en kæmpe, stor oplevelse at komme så dybt ind i mig selv og lære, at jeg kan trække på universets visdom, når jeg har brug for større og vejledning.
Terapierne har givet mig en stor indsigt i mig selv og min “funktion” i denne verden samt mit samspil med min omgangskreds. Jeg har fået en større forståelse af mig selv, mine drømme og min vej her i livet. Det er nu lettere for mig at navigerer i mine egne følelser og omgivelser, samt at give slip på unødvendig stress og ikke holde fast i bekymringer.
Det har været en smuk, rørende og givende rejse, hvor Christin blidt har støttet og skubbet på, når tvivlen meldte sig.
Forløbet har hjulpet mig med at finde hjem til mig selv, og rejsen er kun lige begyndt. Jeg har fået modet til at lytte til og følge mit hjerte – og ikke tvivle på min egen styrke og kunnen. Jeg har fundet min styrke, kærlighed og livsglæde igen. Og jeg er nu forbundet med mig selv og mine spirit guides og kan tydeligere se min vej.
Jeg er dybt taknemmelig og glad for, at jeg valgte Christin og dette forløb til at finde mit fodfæste igen.
Annabella
Jeg er trådt ind i en ny tid
Igennem mit forløb med Christin oplevede jeg, at Christin så mig på et plan, ingen havde set mig før. Det mest transformerende for mig var, at Christin var så tæt på til at minde mig om, hvad jeg dybest set er, når jeg blev fanget i nogle frygtbaserede mønstre og trukket væk fra kontakten til mig selv. Christin var fleksibel og nærværende, og det gav en stærk oplevelse af, at hun gik ved siden af mig. Når mine frygtbaserede mønstre tog over, skubbede hun bestemt og omsorgsfuldt.
Jeg har en tydelig oplevelse af at være trådt ind i en ny tid i mit liv, hvor jeg kan kigge tilbage på de år, der er gået forud, nærmest som et tidligere liv. Jeg har fået åbnet op for – eller genetableret kontakten til – kvaliteter og evner, som jeg ikke var bevidst om lå tilgængelige for mig. Det er ubeskriveligt smukt, og jeg er Christin dybt taknemmelig for at have vejledt og støttet mig igennem disse måneder.
Katja C.
